LOGBOG
HVAD ER-
Billedkunst på gymnasiet?
Billedkunst på gymnasiet er langt mere seriøst end jeg sådan i starten havde rendt rundt og troet. Havde regnet med at det var et langt mere kreativt fag, fremfor et historisk fag, hvis man kan sige det sådan. Det bliver spændende at komme i gang, for det med at det ikke nødvendigvis er et 100% kreativt fag betyder ikke at det nødvendigvis er kedeligt. Det fascinerer mig at billedkunst også indeholder læren om historie og de forskellige tidsperioder indenfor kunst. Altså man får beskrevet samtidens kultur når man går ind og analyserer og fortolker kunsten.
Det bliver spændende at komme sådan rigtigt i gang.
Farver
Akrome farver,- Sort og hvid. Der er oftest toner indenfor de akrome farver, altså om enten sort er varm, eller kold eller det samme med hvid.
Tertiære farver- Jordfarver. De er jordnære farver.
Pastelfarver,- Når man tager en primær farve eller sekundær farve og blander den op med hvid.
Billedanalyse starter med farver.
Primære farver, kjolen samt gardinet.
Billedanalyse: Pigen i køkkenet af Anna Ancher
Analyser farver og stemning i billedet.
Jordnære farver i bunden af billedet. Samt akrome, fordi at den mørke overtager lidt i højre side imens den hvide/lyse er ovre i venstre. Der er en trist stemning i billedet, hun vender siden imod det lyse, og kigger derimod over imod mørket. Afgrænsning fra omverdenen -> forhænget.
Abstrakt kunst
Mine egne to billeder:
 IMG_0289.JPG |  IMG_0290.JPG |
|---|
Billedet ovenfor hedder ensomhed.
Det er malet af Jakob Bjerg Thomsen
År 2015
Billedet er en fortolkning af følelsen ensomhed, den grønne plet i midten symboliserer individet, en selv såvel som alle andre personer. Imellem den grønne plet og det sorte er der en afstand. Billedet skal ses fra den grønne plets perspektiv. Der er dette mørke uden om den grønne plet, nærmest en mur. Det er næsten umuligt at bryde igennem denne mur, men bagved denne mur kan man ane lyset.
Billedet ovenfor hedder forelskelse.
Det er malet af Jakob Bjerg Thomsen
År 2015
Billedet er et en afbildning af følelsen man har når man er forelsket.
Den gule farver nederst i midten symbolisere den lille gnist der sætter det hele i gang, den enkelte fantastiske ting der bare sætter gang i et stort flammehav, af blandede følelser, i starten en fortvivlelse, for hvad er det man fejler?
De markante strøg (af rød) symboliserer hvor intens følelsen. Oven i det er der også en masse "tilfældige" strøg der symboliserer hvor forvirret man er, for er dette ægte?
Den røde farve spredes så ud oppe i toppen og bliver så slynget ud som en stor brændende kærlighed.
Interaktiv kunst
Hvad synes jeg om interaktiv kunst? Jeg syntes at det er spændende, det levendegører begrebet kunst mere. Det sætter også nye grænser eller udvider ens perspektiv på hvad kunst er.
Hvordan var det at være en del af kunstværkerne? Det er fedt, man bestemmer helt selv hvordan man vil påvirke kunstværket.
Hvad syntes du om at bruge kunst på computeren? Det er et fedt og meget nytænkende koncept, men der er åbenbart en fremtid inden for det. Det gør måske også at kunsten kan nå ud til et bredere publikum.
Har du tidligere mødt denne type kunst? ja, nu hvor jeg kommer til at tænke over det så ja. Var ikke lige bevidst om at det var kunst, før nu.
Hvorfor valgte jeg dette værk?
Fordi at titlen,- Facebook bliss var noget jeg kunne relatere og forholde mig til. Eller i hvert fald navnet facebook. Jeg syntes også at det kunne være sjovt at se hvad det var for noget. For jeg vidste nemlig ikke hvad bliss betød.
Hvad tror du at kunstneren vil sige med værket?
Jeg tror at det som kunstneren vil sige til mig som modtager egentlig bare er simpelt.-
Han vil vise hvor tåbelig og meningsløs facebook er. Man kommer ind på siden^ som man kan se på ovenstående billede.
Funktionenen som kunstværket har er at der er denne knap midt på siden hvor der står "Bliss" altså oversat til dansk- lyksalighed.
Man trækker så musen hen og trykker på knappen, for hvert tryk får man en notifikation. Princippet er så bare at for hvert tryk så skal man følge sig lykkeligere.
Men det der så går op for en når man sidder der og trykker på knappen er at man ikke bliver lykkeligere, selvom tallene bare stiger.
Marco Evaristti
Installationen: Helena
(Ti blendere, fyldt med vand og tilsvarende ti guldfisk, en i hver blender)
Baggrund for værkets tilblivelse
-For at provokere.
-For at skabe debat
Hvem har bestilt værket? Hvem er modtager?
-Han har selv lavet værket, det bliver udstillet på Trapholt.
-Modtageren er alle mennesker der stifter bekendtskab med værket.
Hvilke sociale felter optræder værket i(Fx økonomiske, religiøse, politiske)
-Politiske,- dyrevelfærd.
-Religiøst- Etik, har vi retten til at tage et liv?
Ligger der en hensigt eller holdning bag?(Fx ønske, interesse, ideoligi)
Der ligger en hensigt i at vi skal opleve værket selv, vi skal ikke stå og tolke i det som hvis det var et maleri, vi står selv i dilemmaet eller spørgsmålet, - skal man tænde for blenderen?
Holdningen fra kunstnerens side er at der er tre forskellige slags mennesker: Sadisten, - den person der tænder blenderen. Voyeurist,- den person der iagttager om der er nogen der tænder blenderen. Og så er der moralisten, - den person der bliver forarget over at der et valg om at tænde blenderen.
Hvordan kommer det til udtryk- virkemidler?
Vi bliver givet et redskab, - blenderen.
Vi bliver givet et levende væsen- fisken.
Vi har magten til at tage et liv, eller skåne et liv hvad gør vi?
Hvordan blev værket modtaget?
-Meget blandet, otte guldfisk måtte lade livet for ”det større budskab”. Museet fik først en advarsel fra politiet om at de skulle tage strømmen fra blenderen. Dette overholdte museet da ikke, og de fik en bøde på 2000 dkr,-
Debat i hele landets aviser.
Hvad er den historiske sammenhæng?
Hvem ville i nutidens samfund bare gå ud og dræbe en fisk med deres bare hænder for sjov.
Nu giver man så folk den samme mulighed for at dræbe en fisk, dog bare ved at trykke på en knap. Nu er der lige pludselig ikke så mange folk der har så store samvittighedskvaler ved at slå fiske ihjel.
Teknologien gør det lettere at slå ihjel, hvad kan man reflektere det her til?... Atomvåben.
Kunsten i middelalderen
Hvad var der størst fokus på i middelalderen, rent kunstmæssigt?
Det vigtigste for malerne i middelalderen var at holde malerierne så simple som overhovedet muligt, kunsten blev oftest brugt som ”religiøs propaganda”.
Altså det vigtigste for et billede var at vise et så centralt budskab som overhovedet muligt, uden af selve kunsten ville fjerne blikket fra budskabet. Derfor holdte kunstnerne det altid meget enkelt.
Kunstnerne blev også set på som håndværkere, de blev altså ansat til at gøre et arbejde. De blev derfor ikke anset som genier, fordi deres evner aldrig blev set til fulde, fordi de netop skulle holde det så enkelt som overhovedet muligt.
Middelalderbillederne ses ofte i kirker, fordi de oftest havde religiøse budskaber.
Den centrale handling i et middelalderbillede, samt de vigtigste personer ses altid som større personer, og er placeret centralt i billedet.
De vigtigste personer er også markeret med en form for symbolik. Fx så var der ofte en slags skinnende glorie over Jesus-barnets hoved.
Guldfarven i billederne symboliserer guddommelighed samt den evige guddommelige himmel.
Kunst i Renæssancen
Det var en form for "genfødsel" for det antikke kunst fra Romerriget og Grækenland. Samtidig var renæssancen også en tid hvor det enkelte individ frigjorde sig fra middelalderens religiøse lænker.
I renæssancen var der også fokus på at skabe dybde i billedet. Nu hvor man havde frigjort kunsten fra religion gav det også mulighed for at gå mere ned i detaljer og finesser. For nu skulle man ikke være bange for at træde de religiøse ledere over tæerne ved at fjerne blikket fra budskabet ved at lave detaljerede malerier.
Perspektivlæren er en måde på hvordan man skaber dybde i et billede ud fra matematiske principepr.
Kunsten i guldalderen
Hvad var der størst fokus på i guldalderen billedkunstmæssigt?
Guldalderen er på sin måde både et spil videre på tankerne i oplysningstidens videnskabelighed men samtidig også modsigende på det punkt at der også var en søgen efter noget større end en selv,- noget guddommeligt og "paradisagtigt". Det var altså samtidig også et modspil til det "rationelle".
Det var samtidig også en tid hvor bl.a. Den danske natur ofte blev afbilledet i landskabsmalerier med en form for stolthed over den danske natur. Sådanne malerier gav også en form for nationalfølelse.
Malerierne i guldalderen viderfører følelser og stemninger. Tingene er fremført meget smukke og med en slags "filter". Der er ikke plads til noget grimt, man vil gerne fremføre alt som smukt, samtidig vil man også trænge ind i mysterierne og afsløre dem. Så længe det ikke er en grim sandhed. Hvis tingene ikke var som man ville have dem,- så afbillede man dem dog alligevel som man gerne ville have at de skulle være.
Grunden til at man ikke afbilleder den grimme sandhed ved fx landmandens vilkår er fordi dette er inden det moderne gennembrud og det realistiske syn til at se hvordan tingene rent faktisk stod til i samfundet.
Monsteræstetik
Hvad er kriterierne for et monster?
-Uharmonisk. Fx at der er noget der stikker ud af den ene side, dette bringer ubehag hos beskueren. Kan virke ekstra skræmmende hvis det er noget der er på et menneske, for så kommer man til at overveje om dette kunne opstå i virkeligheden, fordi denne ubehagelige ting er knyttet til noget virkeligt- et menneske.
-Deformeret (vanskabt). Noget ødelagt, noget indefra der vender udad, som eksempelvis en mund der er ødelægt, dette virker skræmmende fordi man igen gør noget menneskeligt ”uvirkeligt” og skræmmende.
-Spidse former. Skarpe kanter er ubehagelige, ikke afrundede og fremstår derfor voldsomme.
-Noget stort. Noget der altså er så stort, at hvis man skulle stå imod det ene mand ville man ikke kunne stoppe det. Det er altså noget der kan tage styringen fra individet eller beskueren, uden man ville have nogen chance for at kunne yde hvilken som helts modstand.
Arkitektur- Og Gaudi
Oldtiden:
Pyramiderne, ingen boliger er bevarede fra dengang.
Ziggurater i Mesopotamien store templer. Det var gudernes hus.
Geometriske former.
Blandt andet Pyramidernes trekantsform.
Antikken:
Kendetegn, - enkelt, søjler, trekantet og firkantet symmetri balance og harmoni. Størrelsen betød rigtig meget. I Danmark har vi intet fra antikken.
Middelalderen
Kirkernes tid, runde buer. Tøndevæv -> stilen for lofterne. Man byggede buerne ovenpå et stillads, når man var færdig flyttede man stillades for at se om bygningen ville brase sammen, gjorde den var det om igen
Kom til Danmark i år 1000 sammen med kristendommen.
Gotiske stilart: Katedraler, store kirker/domkirker. Meget høje og smalle kirker, bygge i højden. Lyset skulle symbolisere Guds lys.
Renæssancen: Kendetegner de enkelte grundplaner, rene flader, lige linjer lagdelte bygninger, brug af søjler, pilastre og kupler.
Låner søjler og design fra antikken, men bygningerne har et andet formål end en bygning for Gud.
1400-1600
Kendetegner det enkelte grundplaner, rene flader, lige linjer lagdelte bygninger, brug af søjler, pilastre og kupler. Ordet betyder genfødsel og det betyder genfødsel af antikken.
Man hentede noget fra græsk og rommers arkitektur .
Eksempelvis buer og søjler. Man brugte menneskekroppe til at sammenligne bygningernes målestoksforhold. Man gik meget op i geometrisk orden, byerne skulle være geometriske. Renæssancen ramte Nordeuropa i 1500-tallet. Det blev dog ikke opført som i Italien, hvor renæssancen opstod.
Analyse af Børsen:
Den er meget symmetrisk, det giver god mening at spirret er i midten. Det er ligesom i renæssancen hvor der i byerne var et midtpunkt. Spirret er midteraksen. Bygningen søger mod jorden men den søger også mod himlen med spirret. Bygningen er lavet af sten. Bygningen virker tung fordi bygningsdelen er et kampstensfundament. Funktionen den havde før var at etagerne blev brugt til markedsplads og handelesboder. I dag bliver den ejet af dansk erhvervet. Det var primært handelsmænd og i dag er det nogle udvalgte. Bygningen blev bygget i 1619 og den åbnede i 1640. Bygningen tilhører perioden renæssancen og det kan vi se ved at der er en enkelt grundplan og lige linjer. Dekorationen på bygningen er dragespirret, som spirret bliver kaldt for og på spirret er der tre kroner, som repræsenterer storriget norge, danmark og Sverige. Den er også dekoreret med pilastre på gavlen. Bygningen låner elementer fra perioden antikken blandt andet trekantgavlen, som man lånte fra den græske arkitektur. Bygningen passer til omgivelserne fordi nogle af de andre bygninger minder om bygningen.
Det var Christian d.4 der bestilte Børsen. Børsen blev bygget, da Christian d. 4 havde indset hvor vigtig handlen var blevet og besluttede sig for at København skulle gøres til storstad og handelscentrum og det var derfor at Børsen blev bygget.
Barokken:
1600-1730
Udsmykning, buede linjer, symmetri- søjler, kontraster, enorme bygninger.
Dramatisk og bevægelse. Magtbegreb i form af arkitekturen.
Selve bygningen bliver skulpturen.
Rokokko-
Man bliver træt af den kedelige klassiske farve fra barokken, alt kommer til at ligne procelæn. Det ligner meget barokken på formerne, men alt er overhældt af en glasur der fornyer farverne. Ofte hvid.
Klassicismen:
Klassiske former, søjler, buer, symmetri og harmonisk opbygning.
Geometriske former, bygningens udstråling var vigtig. Ofte offentlige bygninger der udstålede alvor.
Historicismen:
Man glemmer det med alvoren og god stil og god smag, man putter lidt ovenpå. Antikt, men bare for meget en blanding af mange aldre. 60-70% renæssance resten gotik + rosetter.
Modernismen:
Højhuse, socialisme, alle skal have ens huse. Ghettoer. Alle skal være lige med deres bygninger.
Stål, beton kan formes som man vil, bygge med færdigfremstillede materialer. Boligerne skulle symbolisere lighed i samfundet.
Rene former, lige linjer, store glasfacader, enkel uden symbolik, opdelt i kasser.
Ordenstankegang i privatejede boliger. Formen følger funktionen.
Postmodernisme:
Fri og asymmetrisk, mange farver og former. Fantasi i stedet for funktion. Blanding af nye og gamle stilarter. ”Formen følger fantasien”
Nymodernismen:
Kendt for konstruktionen, dekonstruktionen= Har ingen betydning. Bygningens form udstråler ikke hvad bygningen bliver brugt til, fx den sorte diamant.
Gaudi- Artikel
Gaudi er en arkitekt som er meget kendt, man hvad er det nu lige han er kendt for? For Gaudi er en lidt sjov gut, han er nemlig ikke så let at ”putte i en boks”. Kort sagt, man kan ikke kategorisere ham. For hans arkitektur er inspireret af mange perioder, men man kan godt sige at han forenede en masse forskellige stile og skabte hans egen arkitektur. Han er mest kendt for hans værk La Sagrada Familia, La Sagrada Familia er en stor kirke i Barcelona som blev bestilt af ”tilbederne af Josef” altså en form for Katolikker. Til at starte med havde de bestilt en anden arkitekt til at ”designe” kirken, men den anden arkitekt gik fra projektet i vrede. De henvendte sig altså derefter til Gaudi som så tegnede kirken, kirken er endnu ikke færdigbygget. Det havde Gaudi dog heller ikke regnet med at den ville blive hurtigt, da han regnede med at det ville tage omtrent 200 år at opføre den. Byggeriet standsede dog efter Gaudis død, men det kunne genoptages fordi han nøje havde nedskrevet og tegnet hvordan kirken skulle se ud.
Der kan findes en del elementer af gotik i byggeriet samt en tydelig påvirkning af Jugendstilen.
Kirken bliver nok aldrig færdigbygget fordi det er en del af attraktionen at den står ufærdig.
Kirken La Sagrada Familia er også stærk inspireret af naturformer, - altså former som findes fysisk i naturen og som konkret bevises igennem naturen uden at det behøver at blive kompliceret. Gaudi benyttede sig dog også af ”normal” geometri og matematik. Geometrien og matematikken ses i hans værk La Sagrada Familia igennem for eksempel spejlinger- altså den ene halvdel af kirken er en spejling af den anden. Dette gør at byggeriet bliver harmonisk da det på den måde bliver symmetrisk. Der er altså ikke noget der stikker ud fra enten den ene eller den anden side.
Der skal dog tages højde for at kirken ikke er fuldstændig symmetrisk endnu da den stadig er under konstruktion, derfor bliver den nok heller aldrig fuldstændig symmetrisk, altså bygningen kan endnu ikke deles op på midten og spejles og så vil begge sider være fuldstændig ens.
La Sagrada Familia
- Den røde linje illustrerer blot hvor symmetrisk kirken er designet.
Kirken er næsten en fuldkommen spejling i forhold til opdelingen med den røde linje. Det snyder dog lidt på grund af kameraets placering under dette billedet. Hvis det havde stået vinkelret i forhold til forsiden af kirken ville kirken være fuldstændig symmetrisk.
Eksempel på hvordan Gaudi benyttede matematikken/geometrien fra naturens skabelser/figrurer og former.
Man kan eksempelvis se hvordan Gaudi er blevet inspireret af naturens udfromning af parabler i for eksempel samlingen af fingrene. Altså den bue der bliver skabt imellem fingrene. Man kan sammenligne denne bue med toppen af tårnene på La Sagrade Familia.
I dag lavede Lene, Maja og jeg en portal med fokus på to forskellige arkitektoniske tidsperioder. Vi startede med at tale om, hvilke stilarter vi helst ville arbejde med, og det endte ikke med to - men derimod 4 forskellige arkitektoniske tidsperioder.
Vi valgte modernismen, antikken, middelalderen og en anelse jugendstil.
Portalens form eller nærmere afrunding i toppen er inspireret af rundbueformen der blev benyttet i middelalderen. men er lavet af stål, som er modernismens kendetegn. Uden om stålbuen er en glasbue, som også er et kendetegn for modernismen.
I stålbuens inderkreds er der to joniske søjler, som kendetegner arkitekturperioden antikken, men søjlen er som en slags brusehoved, da der falder vand ned fra den joniske søjle.
Vandet skal symbolisere en form for twist fra den organiske jugendstil, men denne stil bliver lidt brudt, da det kun falder, når en person går gennem portalen, dvs. via sensor ergo installationskunst og interaktivitet.
Portalen er 3,2 meter høj og 2,1 meter bred, og vores idé med portalen er, at den skal stå frit.
Opsummering:
Antikken: De to joniske søjler, en i hver side.
Middelalderen: Rundbueformen for portalen.
Jugendstil: Vandet der falder ned fra søjlernespidserne, og som dermed skaber en søjle af vand. Der rent faktisk er udformet med buerne som en søjle fra antikken. Stålet bærer også et præg af jugendstil, da det er meningen at det bare skal stå og ruste.
Modernismen: Materialerne portalen er opført i, Glas og Stål.
Portaler- min portal
Sum up- Eller nice to know.
Pænt rodet, men det kan bruges til at skabe et hurtigt overblik.
Stort set kun skrevet i stikord, men jeg kan forstå det og det er det vigtigste. -
Portalen
Lavet af: Maja, Lene og Jakob
Kunst i renæssancen
Fra middelalderen og fremad, vi stopper med at kigge opad, mennesket er i centrum. Man fremstiller mennesker, centralperspektiv. Skygger, muskler tredimensionelt. Ideelle mennesker.
Meget maskulin, lille diller. For ikke at bryde blufærdigheden.
Man må gerne lave gudebilleder, det er radikalt i forhold til middelalderen.
Fx Gud der skaber Adam. Det Sixtinske kapel. Gud er det idémæssige niveau. Han er lagt ind i en hjerneskal. Billedet på den højeste ånd er blevet flyttet over i en hjerneskal. Menneskelige former. Gud og Adam er lige store, pegefinger mod pegefinger.
Træk: Realistisk, mere fokus på det reelle menneske. Perspektiver i forhold til middelalderen.
Ekspressionisme
Centralperspektiv, hvordan kan man udtrykke følelser på lærred. Man skuer op for udtrykket, det er lige meget med detaljen. Hidsige penselstrøg- Hidsig. Mørke penselstrøg- Sur. Det koster på realismen. Beskærer billedet/motiverne for at fremhæve det relavante. Skru op for virkemidler, skru op for følelserne.
Kendetegn at der er figurer i den tidlige ekspressionisme.
Figurativ ekspressionisme. Non-figurativ ekspressionisme.
Man skruer op-og ned for abstrakt. Motiv kan man afgøre hurtigt.
Abstrakt ekspressionisme
Kan være helt ned til non-figurativt. Man kan ikke være ekspressionistisk, uden at være abstrakt.
De kunstnere der smider med malingen. Man løber tør for det indholdsmæssige. Ingen centralperspektiv. Lys/mørke kontrast. Man kan se malingen overlapper. Det skaber rummelighed. Kolde og varme farver der skaber dybde. Rodet komposition, fordi man ikke kan se en komposition. Ingen diagonal, ikke mig der ikke kan se det. Det er billedet der er meget rodet. Der er ikke orden på noget. Tendens til en oval figur, det er den velvillige beskuer der kan se den, det er ikke meningen. Han kunne have fortsat værket, det er lærredet der sætter grænser, ikke kunstneren. Glad billede, hvis man bruger rene farver.
Samtidskunst
Den vil vække refleksion. Den har ikke noget program på dagsordenen, den vil ikke andet end at vække en. Som beskuer bliver man tvunget til at tænke, når vi ikke gider. Oftest sammenstød, mellem materialer, forventninger og normer. Når vi tager ting fra hverdagen og sætter dem ind i kunstværket, så er den ready-made. Oftest tilføjet forskellige elementer. Der er ingen klassisk komposition. - Elementerne skaber forvirring. Varige materialer.
Der kan formes noget æstetisk ud fra fx skrot. Æstetisk leg der bliver opstillet.
Affald, skrot og ready made- Man bruger hverdagsting og sætter ind i de ”hellige haller” der er på museerne. Sammenlign fx med en klassisk skulptur. Et eller andet skal kollidere.
Romantikken
Idealiseret realistisk. Det kan ligne et fotografi. Postkortlandskab. Man tager billeder/maler det smukke. Fx Skoven i stedet for grusgraven. Den smukkeste version- den mest guddommelige version vises igennem kunsten. Klare dagslys i malerierne, det er noget der er valgt. Det skaber en stemning. Smuk stemning, for at vise naturen bedst. Borgerskabet vokser. Harmoniske kompostioner, mellemgrund og baggrund, det gyldne snit. Tingene blev overholdt af kunstnerne. Der er en mening med tingene, ingen protest imod de sociale forhold. Man viser det smukke, der er en mening bag ordenen og forskellene i samfundet. Typisk tænkning: Manden udad i samfundet, kvinden derhjemme. Kvinden der pynter visuelt. Manden kan finde ro hos kvinden i forhold til samfundet. Moderen er hjemmets hjerte. Der sker meget på familie- og opdragelsesfronten. Små pensler. Mange forskellige farvenuancer.
Interaktiv
Det svarer noget når vi siger noget. Den er aktiv med os. Den reagerer på os.
Hybrid imellem det interaktive og digitale. Fx bliss på bloggen.
Digital:
På nettet, eller på computeren. Kan også være lavet på computeren og printet ud, det er pixelleret.
Surrealismen
Det er ikke noget der kan eksistere, det bliver fordrejet. For eksempel to levende ting der bliver blandet sammen. Hader logik, logikken skaber maskiner og våben. Tager fornuften og flytter til side. Viser drifterne, ikke det kedelige hverdags menneske. Man frigiver drifterne. Arbejder med de halvdrømmende tanker. Alting der bliver forvrænget. Man skal acceptere det forvrængede, fantasien. De benytter sig af realismen, og tvister det over i noget der ikke kan passe.
Brugte drømmene til at lave associationer. Lader det indre tage over.
Starter med at tænke på rød: Eksempelvis: Rød -> ketchup-> Menstruation. Lader det indre tage over.
Underbevidsthed: Det usynlige og skjulte, som vi ikke kan forklare, handlinger der er styret af underbevidstheden. Fx træder hurtigere på speederen. Men hvorfor? Fordi man skal hjem og spise eller whatever, ens handling er styret af underbevidstheden, ens lyster.
Bevidsthed:
Installationsværk
Skal analyseres som installationsværk. Man skal træde ind i værket og bruge sanserne. Fornemmelser og mærke efter ens følelser og oplevelser af værket. Vi bliver styret af værket, meningen er at vi skal opleve noget. Træder ind og ser hvad der sker med sanserne.
Olafu Elisasson.