Forord

BLUES er temaet for dette års billedkunsteksamen, et interessant tema efter min mening men samtidig også et meget åbent emne, jeg må indrømme at det først er efter vi fik selve emnet blå at det er gået op for mig hvor mange værker hvor lige præcis farven blå indgår i.  Det har været noget af en øjenåbner at skulle vælge lige præcis en kunstner og et værk ud fra kriteriet at farven blå skulle indgå i dette værk. Samtidig er det også gået op for mig hvor mange forskellige nuancer der kan være af lige præcis en farve og også hvilke stemninger der fører med disse forskellige nuancer. For på en måde så er det jo alt i alt en og samme farve alle nuancer stammer fra for i et og alt stammer nuancerne fra den konkret samme primærfarve.

Indledning

Jeg må indrømme at jeg igennem forløbet har haft mange overvejelser om hvorvidt jeg skulle vælge det ene eller det andet kunstværk, eller om det skulle være den ene eller den anden kunstner samtidig med at jeg skulle vælge hvordan jeg ville have mit produkt til at være, men det er nogle overvejelser og valg som jeg vil komme ind på senere.

Kunstner
Jeg har valgt at tage udgangspunk i Asger Jorn som er den kunstner som jeg også har valgt et værk ud fra. Han blev født i 1914 i byen Vejrum, i perioder af Jorns liv var han medlem af det kommunistiske parti. Men han har dog bevaret en yderst selvstændig politisk holdning igennem hele hans liv. I året 1932 var hans første møde med moderne maleri, han blev i år 1936 elev hos kunstneren Fernand Léger. Léger havde en stor indflydelse på Jorns kunsts senere udvikling, blandt andet rent ekspressionistisk. Jorn tilbragte hans sommer i Paris på Fernand Légers kunstakademi, imens han i vinteren tilbragte hans tid på Københavns kunstakademi. Hans kunst svingede ofte imellem Légers strenge og faste stil med portrætter af naturen og fastlagt komposition, imens Jorn nu stadig bevægede sig over imod det mere surrealistiske.

Nedenunder ses et maleri af Fernand Léger og et af Jorn som illustration på Jorns afvigelse fra Légers strenge og faste portrætter og over imod det mere syrrealistiske. 

Ikke nok med at Jorn lige så stille bevægede sig over imod det mere syrrealistiske, så blev hans stil også mere og mere ekspressionistisk, dette kan man blandt andet se med de meget faste og markerede penselstrøg. Man kan nærmest forestille sig hvordan penslen har strøget hen over lærredet i et tempo alt efter humøret, men dog meget markant og hårdt ned imod lærredet. Det er dette der gør at Jorns billeder bliver meget firkantede og figurerne får spidse kanter. 

Hvor imod man på billedet til venstre som er malet af Léger kan forestille sig hvordan han har brugt tid på at afrunde kanterne, Légers stil er dog også en anelse syrrealsitsik som set på billedet. Mennesket er altså ikke afbilledet efter konkrete proportioner. Venste arm fylder for eksempel 1/3 af overkroppen. 

Det er mange der har haft indflydelse på Jorns kunst, det kan man også se hvis man kigger over en tidslinje med hans værker hvordan stilen har forandret sig igennem tiden. I hans tid i Frankrig imens han stadig var i lære hos Fernand Léger udstillede han op til flere gange sammen med andre kunstnere der ligeledes gik på Légerskolen.

Jorn stræbte efter at lave en forening imellem den moderne europæiske kunst med dansk tradition. I 1948 var Jorn blandt en af initiativtagerne til at oprette den internationale kunstnergruppe COBRA, kunstnergruppen var med til at tilføre den tidligere amerikanske ekspressionismes kunstform en ny form inspireret af Europæisk kunst, især den dansk abstrakte. Cobra stod for de samarbejdende parters byer netop, -   Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam. Grunden til der ikke var nogle franskmænd med, var fordi de var blevet uenige med Jorns blik på den ekspressionistiske kunst, de mente at man skulle holde sig til de normale ekspressionistiske rammer med afbildninger af naturen og med en fast komposition, som de havde lært hos Léger. Hvorimod Jorn var meget præget af den danske abstrakte kunst, han mente altså at man kunne kombinere disse to ting.

Blue horse 1 er et typisk ekspressionistisk maleri malet af den store tyske ekspressionistiske kunstner Franz Marc.

Måden hvorpå man kan se at det er et ekspressionistisk maleri er de faste og skarpe kanter og former, det er også meget den "ældre ekspressionisme" at det er en afbildning af naturen, på dette billede en hest,nogle bakker og planter.  

Didaska V er et eksempel på hvordan Jorn kombinerede de to kunstarter ekspressionisme og abstrakt kunst. 
Man kan se hvordan der ikke er nogen fast komposition i billedet, der er dog stadig objekter i billedet som ikke bare er afbilledet "tilfældigt" ligesom i abstrakt kunst. Penselstrøgene med de mange skarpe følelsesladede kanter fra ekspressionismen og de mere tilfældige- og på sin vis bløde kanter fra den abstrakte kunst. 

På den måde kan man sige at Jorn skabte sin egen stil: Den abstrakte ekspressionisme. 

På den måde var Jorn en revolutionær der skabte hans egen kunst og brød ekspressionismens rammer og dermed kom han med sit eget blik på hvordan man kunne blande både ekspressionismen og det abstrakte.

Asger Jorn har igennem mange aktive år som kunstner kreeret kunst igennem flere forskellige platforme, han er dog mest kendt for hans malerier. Blandt de platformene han har kreeret kunst igennem kan blandt andet nævnes: tegninger, skulpturer, keramik og grafik. Han er også forfatter til flere bøger.

Valg af maleri til inspirationskilde for kreative produkt

Jeg har valgt maleriet Le canard inquiétant af Asger Jorn. Ud fra det har jeg så valgt at lave en formanalyse, betydningsanalyse og en socialanalyse, jeg vil også komme ind på farven blås betydning i maleriet.
 

Det første man lægger mærke til når man ser maleriet er det store farverige væsen. Væsenet er en and, men den er afbilledet ekspressionistisk, så det er ikke en realistisk and da farverne og nogle af formerne ikke minder om en realistisk ands former og farver, men groft set kan man godt se at det skal forestille en and.

Anden i Asger Jorns Maleri: Le canard inquiétant

Hvorfor er anden en ekspressionistisk and? Eller nærmere hvordan kan man se at anden er afbilledet i en ekspressionistk stil?

Man kan bland andet se det på størrelsen af "kroppen" denne afbillede ands krop er altså ikke blevet efter en almindelig ands kropslige proportioner. Det kan man se ved at hovedet er meget større end andens underkrop. Halsen er også alt for lang til at være realistisk. Men kan også se det på de benytted farver i maleriet der er mere eller mindre ekspressionistiske. Jorn har altså ikke set på en ands ydre for at male dens ydre. Han er gået dybere ind og malet dens indre på dens ydre. Det er altså en god blanding af alle mulige følelser der må have dukket op i Jorns sind, disse følelser afspejlder også måden hvorpå penslen er blevet ført. Der ses mange overgange fra farve til farve i penselstrøgene. Figuren er meget deformeret på grund af penselstrøgenes intensitet. 

Selve Jorns maleri er en overmaling af et ældre maleri. Det Jorn har gået ind og malet har altså skabt en vis form for forstyrrelse med maleriets forhenværende komposition, for eksempel er anden kommet ind i maleriet og har som sagt ”opbrudt” det forhenværende gyldne snit. I det gyldne snit er der også et hus i cremehvid farve. Op ad huset er der træer, bladene på træerne ved huset er orange. På venstre side af maleriet ses der et birketræ med grønne blade, i den nedre del af maleriet er der en form for lavere planter eller bevoksning af en slags, oven for disse planter ses der en sø, søen opleves forholdsvis stor i det at linjerne for søen ikke forenes inden for maleriet. I toppen af maleriet er en blå himmel, den blå farve er forholdsvis dunkel, men den lysner dog op jo tættere man kommer på huset. Højre side af maleriet er malet over med en form for bleg olivengrøn farve.
 Maleriets perspektiv er frøperspektiv, da man i bunden af maleriet er i nogenlunde lodret højde med søen, man kan dog også se det på husets horisontlinjer. Linjerne på huset er også med til at fremstille huset tredimensionelt. Der er blevet skabt en form for dybde i billedet igennem perspektivet, og linjerne. Virkemidlerne der er blevet benyttet til at skabe en dybde i maleriet er primært perspektiv og størrelse. Altså ting bliver mindre desto længere de er inde i selve maleriet. For eksempel så er træet til venstre meget større end huset i midten. Grunden til at træet er større er fordi træet er tættere på. Kompositionen i selve maleriet er bygget op om det gyldne snit, men dog specielt er kompositionen bygget op om huset, da de fleste linjer peger ind imod huset, huset er altså med til at skabe dybde og specielt iøjnefaldende på grund af farven der skiller sig ud blandt de omkringliggende elementers farve. Linjerne omkring huset former altså en form for midte i maleriet, selvom huset ikke er placeret i midten.
Bevægelserne i maleriet er forholdsvis statiske, da træerne, søen og huset er med til at skabe en masse horisontale og vertikale linjer, på den måde opfattes maleriet meget naturligt og roligt. Men anden skaber en form for dynamik i billedet, den kommer altså som sagt ind og ødelægger kompositionen i billedet og skaber ulighed da den hovedsagelig er i højre side af billedet. Man kan også se at Jorn ydermere har malet den originale komposition over i højre side af maleriet med den blege olivengrønne farve. Linjerne i anden lapper også over hinanden, som fx ved den nedre del af halsen hvor man kan se at linjerne overlapper, dette får det altså til at se ud som om anden drejer hovedet en anelse til siden. Man kan også se at anden bevæger sig med en vis fart, da der er omkringliggende ringe, der breder sig ud i søen.
Farverne der er benyttede i maleriet kan deles op i to grupper, dem der er benyttet på det originale maleri og dem der er benyttet til Jorns ”overmaling”.

Farverne som er benyttet til originalmaleriet er farverne blå og gul som begge er primærfarver. Det består også meget af orange og grøn som er sekundære farver. Der er også benyttet den meget naturnære farve brun som er en tertiær farve. Der benyttes også de akrome farver sort og hvid. Til Jorns overmaling er der blevet benyttet farverne: Rød, gul og blå som er alle primærfarver. Sekundærfarverne der er blevet benytter er: Grøn, orange, lilla, limegrøn, blå og turkisblå. Den akrome farve sort er også blevet benyttet.

Hvad er billedets fortælling, budskab og hvordan er stemningen i billedet?
Umiddelbart fra første øjekast af så kommer jeg til at tænke på en konflikt når jeg ser på billedet, da der på en måde findes to modstridende parter på selve maleriet, der er det klassiske og idylliske i form af det gamle maleri og så er der det moderne og vilde oven på det gamle maleri. Men samtidig så kommer jeg også til at tænke på den grimme ælling når jeg ser på maleriet, det lægger maleriet også meget op til da anden på maleriet ligesom i fortællingen af HC Andersen altså er en ælling i konflikt med omverdenen. Det er dog også meget sjovt at lige præcis Jorn var ked af, dengang han levede at han ikke havde et kunstværk der var hans helt egen evergreen, altså et kunstværk som afbillede et andet stort værk men som ikke nødvendigvis blev sammenkædet med det værk det var inspireret fra som fx den lille havfrue, som både er kendt fra HC Anderens fortælling, men stadig også som nationalsymbol for Danmark som skulptur.
Man kan se at maleriet er ekspressionistisk fordi anden er afbilledet i  de mange forskellige farver, det er altså følelserne der er kommet udenpå. Der er nemlig stor fokus på inden for ekspressionismen at vise de indre følelser på det ydre, modsat impressionismen hvor alt skulle være idyllisk og smukt på det ydre, eller man skulle i hvert fald ikke afbillede følelserne ud på det ydre i impressionismen. Ekspressionismen stammer fra starten af 1900-tallet og udbredte sig for alvor i årene op til 1. Verdenskrig. Igen for at vendte tilbage til sammenhængen imellem ekspressionismen og følelserne, så afspejlede de ekspressionistiske værker som regel kunstnerens sindstilstand under processen for fremførelse af værket. Selvom sindstilstandene selvfølgelig var forskellige fra kunstner til kunstner, bærer ekspressionismen dog stadig nogle fællestræk, de figurative billedkomponenter, - altså skikkelser af levende væsner havde en tendens til at blive afbilledet forenklet. Altså de blev afbilledet groft og simpelt. De bliv gerne fremstillet med stærke farver på store flader. Penselføringen var meget udtryksfuld og markant, dette skabte blandt andet en meget deformerende figurtegning, på grund af den store intensitet.

Maleriet er meget typisk Jorn for tidsperioden maleriet er lavet i. Lige præcis dengang benyttede han sig ofte i at male på et allerede eksisterende maleri- hvilket han kaldte for "modifikationer", dette kan også vinkles på den måde hvorpå han var en revolutionær, han ville skabe en ny ramme for ekspressionismen, dette prøver han også at få ud i maleriet hvor han skaber en konflikt mellem nyt og gammelt. Billedet er meget spontant og en god blanding af både ekspressionisme på grund af den karikerede and, abstrakt kunst på grund af de vilde farver og spontan på grund af de ustyrlige penselstrøg.

Inspirationskilde til mit eget produkt

Det jeg har valgt at fokusere på i værket Le canard inquiétant som min hovedinspiration til mit eget værk var anden i billedet, eller nærmere sagt den foruroligende and som Le canard inquiétant rent faktisk betyder på dansk. Grunden til at titlen er på fransk er fordi Jorn altid navngav hans værker på det lands sprog han nu var i da han lavede værket.

Mit produkt er fire ænder, en stor og tre små. Den store er blå og symboliserer den foruroligende and, imens de tre små er ”farvet” i avispapir som skal symbolisere omverdenen. Mit eget værk er et viderespil på fortolkningen af Jorns værk, men samtidig også en anden illustration af den konflikt der er i hans værk. Den blå farve på den store and skal også symbolisere en hvis form for frihed, imens avispapiret på de små ænder symboliserer mediernes påvirkning. Det er altså som sagt en form for illustration der symboliserer kampen imod janteloven.